Henrejse

CAMINO PRIMITIVO

 

PILGRIMSVANDRING I MAJ - JUNI 2014

Det vil så blive fjerde gang jeg drager ud på en pilgrimsvandring

i Nordvest Spanien.

Første gang i 2012 på Camino Aragones, Camino Frances og Camino Finnesterra.

I foråret 2013 fra León til Santiago de Compostela sammen

med Peter, min søn og tredje gang var så her i august-september 2013, hvor jeg vandrede Camino del Norte fra Irún til Santiago de Compostela.

Det siges, at er man først stratet på at vandre på Caminoerne i Spanien, så fortsætter man. Det kan jeg kun bekræfte. Der er et eller andet, som gør at man må ud at vandre en Camino igen.

På den seneste pilgrimsvandring mødte jeg flere pilgrimme der ligeledes blev ved med at vandre den ene gang efter den anden. Og de kunne heller ikke rigtig give en eksakt årsag til, at de bare skulle afsted og ud at vandre igen. Det er det samme med mig. Jeg kan ikke pege på nogen bestemt årsag. Men en årsag kunne måske være, at der er noget særligt ved at vandre på de gamle kristne pilgrimsveje, der er en særlig "ånd" - om jeg kan udtrykke det således - der er en samhørighed mellem at vandre og opleve de kulturminder der er skabt af generationer før os og skabt fordi der var pilgrimme som mig og de andre, der havde det mål at nå fremt til Santidago de Compostela, hvor Skt. Jacob siges at være begravet.

Denne gang har jeg så valgt at vandre på Cimono Primitivo. Baggrunden er, at den kan bertagtes som den alternative camino til del Norte ved at der vandres ind over De Kantabriske Bjerge (Picos de Europa) til Santiago de Compostela og ikke langs kysten.

Og det har jeg så også, fordi den kan vandres på lige under 3 uger.

 

 

 

HENREJSE - 23. maj 2014

At rejse til Nordspanien er idag ganske enkelt. Det sker nem-

mest med fly, men også med tog. Med fly er det mest be-

kvemt at flyve fra København til Madrid og fra Madrid til den nærmeste provislufthavn.

Jeg tager denne gang med Iberia Express fra Kastrup den 23. maj kl. 6.45 til Madrid, hvor jeg ankommer ca. kl. 10.00. Kl. 11.45 skal jeg med fly til Aeropoerto de Asturias, der ligge ca. 40 km både fra Gijon og Oviedo. Der lander jeg ca. kl. 13.00.

Det er nemmest for mig at tage bus (Alsa) fra lufthavnen til Gijon og der skifte bus (Alsa) til Villaviciosa. Der forventer jeg at være omkring kl. 16.00. Der er lidt ventetid på bussen både i lufthavnen og Gijon.

Camino Primitivo starter ca. 5 km syvest for Villaviciosa, hvor for det er mest bekvemt at overnatte i byen.

Byen er på størrelse med Kalundborg. Jeg har bestilt hotelværelse, fordi der ikke er noget alberque i byen. Værelset kostede kr. 225 på et pænt provinshotel midt i byen lige ud til Camino del Norte. Så det er bare at gå til højre om morgenen - og så er pilgrimsvandringen begyndt.

 

 

Copyright © All Rights Reserved. Erik Hjulmand